Musik og fest til Run To The Beat
De sidste to ud af tre gange Run To The Beat har været afholdt har jeg deltaget.
Løbet foregår to weekenden inden mit store mål, som er DM i halvmaraton i København.
Man kan vælge mellem 5km, 10km og halvmaraton. Jeg har de sidste to år løbet 10km forud for min halvmaraton i København.
Jeg havde ugerne op til set frem til at skulle løbe til festløbet, hvor der er musik ikke mindre end syv steder på 10km ruten. Det er meget fedt!
Ganske vist er jeg i min livs bedste form, og jeg kom for at løbe sub 32. Sidste år løb jeg til sammenligning de 10km på 35:41. Det er noget af et PR forsøg og forbedring, men jeg var selv overbevist og alt var mega fedt – næsten…
Dagene op til løbet
Dagene op til der skulle fart i benene til Run To The Beat gik ikke helt planmæssigt. Jeg startede ugen med en lille forkølelse, som udviklede sig hen mod weekenden. Natten til fredag begyndte feberen, og ikke nok med det skulle jeg også have en gang tandpine.
Så ivrig som jeg er, så forsøger jeg mig jo med pamoler for at dulme smerte og feber. Det virker også rigtig fint, men jeg har bare overhovedet ingen energi i kroppen dagen inden løbet. Selvom jeg forsøger at spise rigeligt med kulhydrater og de andre gode sager, så bliver jeg bare mere og mere sløj og utilpas.
Det blev lørdag, og det blev raceday. Med knap så kulørtfuldt et ansigt kører jeg til bageren, traditionen tro, efter to te-boller, som jeg kan smøre med nutella inden race. Jeg får spist, kørt en halv liter sort eliksir ned, og kastet to pamoler i røret inden jeg kører mod Struer for at løbe.
Løbsdagen
Feberen er ikke helt ovre, og jeg er tæt på at vende snuden hjem igen. Men nu var jeg ankommet, og jeg fik besøg fra Holstebro af mine venner Anders og Nanna, som vil bakke mig op.
Jeg går hen til informationen for at spørge om mit startnummer og får det hentet. Jeg går ned i omklædningen, hvor jeg får det sat på. Det er ikke særlig nemt, for jeg har det skidt og ryster meget. Men med mindre end en time til start, så kunne jeg måske nå at ligge lidt ned på græsplænen og slappe af. Jeg går hen for at finde noget at ligge på, men det bliver jeg afbrudt i at gøre da jeg skal kaste op. Æv!
Det var ikke den sjoveste time inden et løb. Men jeg fik lidt at drikke igen, lagt mig ned og fik varmen igen inden jeg skulle i gang med opvarmning.
Opvarmningen og løbet
Min opvarmning var mildest talt ualmindeligt hårdt. Jeg plejer at lave nogle rimelig hårde stigningsløb inden løbet, men jeg plejer til gengæld også at kunne få min puls ned igen.
Jeg får slet ikke pulsen ned som jeg plejer. Jeg er ikke nervøs, for nu var mine forventninger til mig selv bare at løbe mit til en podieplacering, så jeg ikke skulle køre tomhændet hjem 😉
Jeg kunne med andre ord sige, at kroppen slet ikke var klar til at give sig alt hvad den kunne.
Minutter fløj afsted, og der blev sagt i højtaleren der kun var et minut til start. Da starten gik startede vi roligt ud, men jeg skulle også lige love for at tempoet blev sat i vejret efter de første 500m. Vi runder første kilometer i 3.11, og jeg kæmper allerede her. Min puls kan jeg bare overhovedet ikke styre, og mine ben er allerede trætte. Men jeg ville forsøge at hænge så meget i som jeg overhovedet kunne. Anden kilometertid viste 3.06, og jeg var endnu mere presset nu (sjovt nok).
Kilometerne gik, og jeg fik hjælp fra en tysk fotograf som ihærdigt forsøgte at muntre mig op.
Jeg kommer i mål, og jeg løber PR på en gang sygdom. Tiden på min 10km hedder 32.16, hvilket jeg er meget tilfreds med.
Nu handler det om at blive klar til halvmaraton i København – og jeg glæder mig maks!
Tak til dig som har læst med 🙂